Denne vejledninger viser, hvordan man tilmelder sig Flickr og uploader billeder. Gå ind på Flickr's hjemmeside: http://www.flickr.com/
Flickr ejes af Yahoo, så man kan ikke gå til tjenesten via Google. Hvis man allerede har en Yahoo-konto, kan man tilmelde sig Flickr via denne, hvis ikke, skal man nu gennem en tilmeldingsprocedure på Flickr. Log derfor ind på Flickr http://www.flickr.com/
Klik på "Create Your Account" for oven til højre på Flickr og gennemfør den efterhånden kendte proces med at oprette en konto, en adgangskode og en Yahoo e-mail ved at klikke på "Sign UP" i nederste højre hjørne.
Der udfyldes med de relevante oplysninger i tilmeldingsskemaet, og seancen afsluttes på "Create My Account", hvorefter man får en bekræftelse på de oplysninger, man har indtastet. Klik så på "Contuinue" for at gå videre til Flickr.
På Flickr indtastes den personlige adgangskode, og man logger sig ind. Her kan man nu vælge et Flickr-navn (et brugernavn som vil blive vist ved billederne). Derefter afsluttes processen på "Create a new account", og man har nu sin egen helt private Flickr-konto:
Nu skal der arbejdes med billeder. Upload billeder
Klik på "Upload photos" til højre på kontoen. Fremsøg et billede i "Gennemse", der popper op. Hvis du ikke selv har et digitalt billede, kan du finde et i denne mappe: F:\Afdeling\Billeder
Næste proces foretages i "Upload photos to Flickr", hvor man kan se navn o.s.v. på billedet, hvor der skal afkrydses rettigheder, og hvor man til slut afsluttes med "Upload Photos" for neden i feltet:

Tilføj evt. tags til billedet og afslut hele seancen med "Save":

Billedet er nu tilføjet på Flickr profilen.
Udforsk Flickr
Man bør herefter gå lidt på opdagelse i Flickr, hvor der er masser af spændende knapper eller ligefrem en rundvisning på http://www.flickr.com/tour/
Billedtips:
Efter Flickr kommer her nogle tips om andre billed-(behandlings)programmer op nettet. (Husk at downloade udenom Citrix):
PICASA
er Googles modstykke til Flickr. Man logger ind med sin google-login på http://picasaweb.google.dk/ eller via den personlige Google-hjemmeside, Min konto, hvor "Picasa .." tilføjes til de andre tjenester:
Vil man manipulere et billede, findes der nemlig nogle gode steder på nettet, hvor man kan lave sjov, ændre eller forbedre billedmotiver:
http://www.BigHugeLabs.com/flickr
Her kan man f. eks. sætte rammer om sine fotos eller ændre billeder til frimærker. Det er faktisk ret sjovt.
http://generatorblog.blogspot.com/ er også et sted med mange tips og links til andre steder med programmel til at lave sjove eller anderledes billeder. Bemærk, at alle de nævnte sider er fyldt med reklamer, der forplumrer oversigtsforholdene lidt, men det virker trods alt.
Gode gratis billedbehandlingsprogrammer:
http://xnview.com/ er et godt lille program til at organisere billeder, og her tilbydes også grundlæggende billedredigeringsværktøjer, der dog kræver installation
http://www.photofiltre.com/ er efter sigende et suverænt godt program til decideret billedbehandling. Skal man ændre kontrast eller iøvrigt manipulere billeder, er Photofiltre et godt program til formÃ¥let.Bemærk, at der igen kan være problemer med adgang via Citrix.
Se også http://www.bibware.dk/ der er en dansk portal med gratis software til billedprogrammer. Her er der meget guf for den kreative.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar