fredag den 13. marts 2009

Vejledning 4. ting - Del.icio.us - Tagging

Del.icio.us

Hav dine bogmærker ved hånden

Kender du det aldrig at have dine favorit links/bogmærker ved hånden, når du har allermest brug for dem?

Det er der heldigvis råd for. Del.icio.us er en online bogmærketjeneste, hvor du kan have dine bogmærker med overalt, hvor der er internetadgang.

En anden fordel ved del.icio.us er, at du får mulighed for at dele dine bogmærker med andre, og du kan se andres bogmærker. På den måde kan du bruge del.icio.us til at netværke med andre, der gemmer samme slags sider som dig. Der er med andre ord tale om det, man kalder "social bookmarking".

Et eksempel på dette er, når projektgrupper tildeler internetsiden et bestemt ord, som de tildeler alle de internetsider, der kunne have interesse for hele gruppen. Ved efterfølgende at søge på ordet kan alle gruppemedlemmer finde de relevante bogmærker.

Din opgave er nu at oprette din egen del.icio.us konto. Det gør du på: http://del.icio.us/ Klik på "Join Now" øverst til højre.

Når du har oprettet din konto, kan du jo passende tilføje nogle af dine favoritsider. Du tilføjer nye links ved at klikke på "Save a new bookmark".

Herefter kan du tilføje en lille beskrivelse og nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord). Det er en god ide at tilføje tags, fordi hvis du får en omfattende linkssamling, så er det den bedste måde at finde frem til et bestemt link igen. Du kan således genfinde favoritsider ved at søge på det enkelte tag, f.eks. "cbsir"

At "tagge" eller tilføje "tags" betyder at "sætte mærke på". Når noget bliver "tagget", er der som regel tale om, at man tildeler det et nøgleord, der dels gør det lettere for en selv at genfinde, og dels gør det lettere for andre at finde. Der kan sagtens tilføjes flere tags til den samme ting. I ovenstående eksempel har jeg givet Den store danske encyklopædi følgende tags: "leksikon" "opslagsmærk" "artikler" "falta" "dagen-i-dag".

Hvis det er et link, du ikke ønsker at dele med andre, kan du fravælge det i boksen "do not share". Husk at bogmærkerne som standard er offentlige, så undlad at importere eller udgiv bogmærker, der medfører automatisk login.

Prøv at bogmærke 10ting på Holstebro Bibliotek, eller nogle af dine kollegers blogs. "Tag" dem med "10ting" og leg med mulighederne for at samle bogmærkerne i "bundles" (hint: log ind og kig under "Settings" i menuen øverst til højre --> "Edit bundle tags" under overskriften "Tag")

Social bookmarking
Du har nu fået oprettet dig en del.icio.us konto. Nu kan du dele dine bogmærker med andre, altså det der hedder "social bookmarking".

Du kan tilføje en kollega til dit netværk. Det gør du ved at klikke på "Network".

Herefter får du en boks frem, hvor du kan tilføje en kollega ved at klikke på "Add a user to Network". For at tilføje en person skal du kende vedkommendes brugernavn i del.icio.us, dvs. at vedkommende skal allerede have oprettet sin del.icio.us konto:


Prøv f.eks. at tilføje "Anne.Lisa.Pe" og tryk på "Add". Herefter skulle du gerne få et skærmbillede med et grønt V-tegn. I højre side skulle du gerne få et billede, der ser nogenlunde sådan ud:

Nå du vil gøre en kollega opmærksom på et link, kan du klikke på "Edit" (under den enkelte bookmark" og skrive "for:din kollegasbrugernavn" - og klikker på "Save" .


Subscriptions
Du kan abonnere på bestemte ord/tags og på denne måde få tilsendt en besked hver gang en ny internetside bliver tildelt lige netop denne tag. Det kan f.eks. være, at du gerne vil følge med i hvilke nye hjemmesider, der omhandler et bestemt, interessant emne.

Klik først på "Subscriptions" (i samme menulinje som "Network") Klik derefter på "Add a subscription". Skriv herefter et tag i feltet til højre på siden f.eks. "Holstebro".


Du har nu delt et af dine guldkorn med kollegerne.

Del.icio.us indeholder mange andre faciliteter. Blandt andet er det muligt at importere sine lokalt gemte bogmærker. Du kan også læse mere under
hjælpesektionen.

1 kommentar:

Erik Nørgaard sagde ...

MEGET smart funktion: Edit tag bundles!!